torsdag den 13. februar 2014

Så blev den færdig ...

... altså mit største strikkeprojekt indtil dato. Nuvel, den har krævet en del tålmodighed, og meget har jeg trevlet op.  Men jeg er faktisk ret stolt af resultatet.



Den er blevet lidt større, end den oprindelige model fra Kreativ Strik (se mit tidligere indlæg her). Det skyldes bl.a. at jeg bevidst har givet den ekstra længde forneden og i ærmerne (det sidste havde jeg nok ikke behøvet). Derudover strikker jeg vist også ret løst, så det gør den lidt mere baggy. Men faktisk gør det ikke så meget. Vigtigst er det, at den sidder rigtigt over skuldrene, og det gør den.

Faktisk kan jeg passe den med en højgravid mave, men sådan et billede ligger jeg ikke ud, fordi jeg ligner et telt.

Undervejs løb jeg faktisk tør for garn, og var meget spændt på, om det var muligt at købe flere nøgler i samme indfarvning. Det var det heldigvis, og netgarn.dk har virkelig været hjælpsomme, tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar